



fotografiterapi.dk er dedikeret til emnet terapeutisk fotografering med det formål at hjælpe med at opbygge eller genopbygge selvværd.
Fotografisk terapi er ikke ment som en erstatning for professionelle terapeuter eller læger, det er en form for fotografering, som fører til selverkendelse.
fotografiterapi.dk er etableret for bedre at kunne hjælpe dig og andre til at opdage den power fotograferingen har på sind, hjerte, krop, sjæl, ånd og sundhed.
Selvfølgelig er det ikke alle, der mangler selvværd - det har de fleste faktisk, men enkelte skal lige hjælpes i gang. Først troede jeg, at det var fordi jeg er så fantastisk dygtig til at fotografere, men det er der jo så mange der er! Mange af modellerne kommer tilbage til mig og siger at det kun er mig, der kan få lige netop DEM frem på billederne. Jeg har talt med andre fotografer om det, og nogle få havde oplevet det samme. Det fik mig til at tænke på, om det ikke lå i processen, altså i den måde jeg arbejder på. For mig er det vigtigt at få en god kontakt med mine modeller, så kommer de rigtige billeder også. Sagt på en anden måde: processen bliver forudsætningen for det gode billede - og i nogle sammenhænge får processen terapeutisk karakter.
Senere har jeg via internettet fundet frem til, at dette emne - fotografi som terapi - allerede er "opfundet". Og det er selvfølgelig i Amerika, hvor det efterhånden bliver mere og mere udbredt. Det har sit eget forum, hvor der skrives artikler og udveksles erfaringer. Mange har oplevet kvindelige modeller, unge som ældre, der blot ønsker at få taget billeder af sig selv for deres egen skyld - for at genfinde deres selvværd!
Der er specielt to kategorier af kvinder, der opsøger model-fotograferne: dem, der er ramt af brystcancer med deraf følgende fysiske ændringer af deres krop, og dem, der har været udsat for seksuelle overgreb. I begge kategorier handler det om tab af selvværd og kvindelighed. Disse kvinder er igennem en langsom, hård og meget smertefuld helingsproces. Et sted inde i denne proces kommer så ønsket om at kunne se smuk ud igen, få sin skønhed tilbage både indeni og udenpå.
Det gælder om...

...at opbygge eller genopbygge selvværd!

Arvid Kaj Nielsen
Vibevej 7
DK-6430 Nordborg
Tel: +045 51 22 35 25



